Silkeborg Kommune

Søtorvet i Silkeborg

Etableringsår

Anlægget på Søtorvet i Silkeborg er del af det store byudviklingsprojekt, Søtorvet og Papirfabrikken, som kulminerede med indvielsen af det nye, store staudebed i juni 2022.

Staudebedene er etableret i april 2022.

Etableringssted

Søtorvet i Silkeborg.

Kunde

Silkeborg Kommune v. Birgit Holst, Landskabsarkitekt, Plan, Teknik & Miljø, Silkeborg Kommune.

Bed-type

380 kvm. staudebede fordelt på et større, og et mindre areal.

Anlægsgartner

Kommunens grønne team v. Jette Nørvang Hansen.

Om projektet

Silkeborg Kommune ønskede at få liv, former og farver ind i den nye bydel, Søtorvet. Torvet ligger ud til et meget befæstet og trafikeret kryds. Derfor har vi projekteret staudebede i kontrastfarver med forskellige højder og teksturer.

Silkeborgs nye bydel skal skabe forbindelse mellem naturen, vandet, kulturen og byen. Her bygges 286 boliger og anlægges en bypark, som skal være tilgængelig for alle byens borgere. Søtorvet er i den forbindelse blevet renoveret og forsynet med bænke, der skal indbyde til ophold.

Beplantningen på Søtorvet er anlagt i flere forskellige terræn-niveauer. Det farverige staudebed har kommunen selv etableret på den centrale plads mellem vejen og trappen ned til åen. Derudover er der også plantet træer og buske i anlægget.

I projekteringen har vi lagt vægt på at opfylde kommunens ønske om bede, der både kan nydes af trafikanter og fodgængere. Vi har derfor kombineret høje planter i midten af staudebedet og lavere planter i kanterne. Resultatet er et staudebed, der med sine store farvevariationer er let at se i forbifarten, mens det også giver god plads til ophold på Søtorvet.