Unescos verdensarvsby Christiansfeld

Blomstrende regnvandsbassin på Genforeningspladsen

Etableringsår:

Efteråret 2018.

Etableringssted:

Genforeningspladsen i Christiansfeld.

Kunde:

Kolding kommune v. Thomas Misbach Durand Thinghuus.

Bed-type:

700 kvm. skrænter ved regnvandsbassin.

Anlæg udført af:

Anlægsgartner Kjeld Larsen & Søn A/S.

Om projektet:

Beplantningen ved regnvandsbassinet er sammensat så den skaber en kontrast til parkens øvrige udtryk. På den måde skaber vi flere rum med forskellige oplevelser igennem hele parken.

Plantesammensætningen på skrænterne er nøje sammensat så den indeholder planter, der kan trives under de meget varierede vækstbetingelser. Der er planter som trives i meget fugtig jord, planter der trives i tør jord, og planter der kan trives, når de skal vokse tæt på en græsplæne.

Du vil møde planter, som du kender fra grøftekanten, fra det tidligere fremspring i foråret, og planter som vi ofte ser ved vandløb. Vi har gjort os umage for, at skab et samlet mix, der giver blomstring fra de første vintergækker til sent ind i efteråret. Derudover vil visne blomsterstande og stængler give ly og mulighed for overvintring for vores vigtige bestøvere. Samtidig vil de visne blomster og stængler give struktur og liv til parken igennem vinteren, indtil de første løgplanter begynder at kigge op ad jorden.

Du kan her på skiltet se et udpluk af de planter, som du kan finde på skrænterne. Der er i alt plantet 23 forskellige staude-arter og derudover udsået 25 forskellige staude-arter. Endelig har vi sat vintergækker og en botanisk tulipan.