Etableringsår
Projektet er etableret i oktober 2022.
Etableringssted
På matriklen hos kommunikationsbureauet Klean Group i Stilling v. Skanderborg.
Kunde
Flemming Kok, administrerende direktør hos Klean Group.
Bed-type
Helhedsplan for virksomhedens matrikel. Delelementerne er etablering af blomstrende græsflade, slåning af stier, etablering af stauder og udlægning af forårsblomstrende løg i eksisterende græsflade.
Anlægsgartner
Virksomhedens egne medarbejdere assisteret af Byblomst og Den Lille Anlægsgartner.
Om projektet
At arbejde med flerårige urter, altså stauder, er enormt varieret. Det handler ikke kun om smukke vejbede, men også om optimering af de eksisterende naturkvaliteter i et areal.
Derfor har vi udviklet en plantemetode, hvor vi producerer hjemmehørende arter i en potte-størrelse der gør, at de kan stå imod trykket fra græsset. Her er der også mulighed for at få udarbejdet en biofaktor- og CO2-beregning for drift, før og efter.
Løsningen er super velegnet hos erhvervsdomiciler og deres mange kvm. med græs, og dette projekt er udført for Klean Group i Stilling.
Projektet startede med en super fin proces sammen med direktør Flemming og en håndfuld af hans kolleger. De fortalte indlevende og engageret om deres ideer, for at øge biodiversiteten på deres matrikel.
Sammen med medarbejderne blev der udplantet en masse hjemmehørende arter, og efterfølgende har vi omlagt driften, så vi hele tiden sikrer, at græsset holdes nede, mens urterne får plads.
Udover de hjemmehørende urter i græsfladen, blev der også etableret 50 kvm. staudebede og lagt en masse forårsblomstrende løg. For så er virksomheden selvforsynende med blomster på mødebordet, når der er gæster i huset.