Etableringsår
Projektet er etableret i marts 2023
Etableringssted
DSB's hovedkontor i Taastrup
Kunde
DSB via Grøn Vækst v. Jacob Friisbæk
Projekt-type
Etablering af et staudebede med forårsblomstrende løg, samt et større areal med stauder og blomsterfrø
Anlægsgartner
Grøn Vækst
Om projektet
Ved DSB's hovedkvarter i Taastrup, har vi været med til at skabe nye blomstrende omgivelser omkring deres terasse og baghave. Der er et bordbænkesæt på toppen af arealet, så medarbejderne nu kan sidde og nyde deres frokost i det gode vejr, mens de kigger ud over de flotte farver fra bedet.
Beplantningen består af både forårsblomstrende løg og stauder, og i alt er der plantet 4.500 stauder og 9.000 løg. Beplantningen er lavet med henblik på at opnå en så lang blomstring som muligt, hvilket tilgodeser mange forskellige insekter med både levesteder, pollen og næring. Ligeledes skaber den lange blomstring et behageligt pusterum for medarbejderne, som inviteres til at pausen bliver holdt udenfor en større del af året.
Staudebeplantningen har en blanding af både hjemmehørende og eksotiske arter, hvor der er indtænkt mange forskellige former og farver, for at tilgodese, at flest mulige insekter og sommerfugle kan finde føde i bedet, samtidig med at der opnås et æstetisk udtryk som passer til gårdhavens funktion og kundens ønske.